17. april: En aften med Cæcilie Norby på Asminderød Kro. En festaften med spisning, underholdning og hygge. Det må/skal I bakke op. I har som sædvanlig 2 billetter u.b. pr. medlemskab (både sølv og guld). Men I må meget gerne sælge , invitere venner, bekendte, potentielle medlemmer eller andre interesserede til denne aften til særprisen kr. 485.- inkl. en menu.
Vi arrangerer bus fra Center Hallen tur-retur for kun kr. 50,- for interesserede. Afgang kl. 17.30. Se i øvrigt invitationen på hjemmesiden og tilmeld jer, både til koncert og transport. Det bliver en superaften og I får ”arbejdsfri” dagen efter. Du kan downloade invitationen i PDF format her, hvis du vil printe den ud og sende til venner, kollegaer, forretningsforbindelser etc.
7. maj: Fælles fodboldarrangement i Farum Park. FC-Nordsjælland – FC-København – men, men vi har kun 44 pladser til spisning og kamp denne aften. Så først til mølle. Husk jeres kort til faste pladser. Kamp kl, 19.00 – spisning fra kl. 17.00. (Kan ændres, afhængig af TV o.s.v.)
19. maj: Åbent møde i Nordsjælland Konference Center i samarbejde med Allerød Nyt, Allerød Handelsforening og Lynge Erhvervsforening. Køb/salg/reklame/nyt ansigt/netværk/personligt salg og markedsføring – 3-4 stærke indlæggere – en aften med vitaminer og et spark i r….. Mere herom senere, snyd ikke jer selv for denne aften sæt kryds i kalenderen nu!
17. juni: Ny bank i Allerød: Jyske Bank åbner med flot ny bankfilial den 4. juni, og vi er inviteret til en VIP-aften d. 17. Juni kl. 18.30. Rundvisning, lækker middag og indlæg ved aktuel gæst fra Jyske Bank – en anderledes aften i en anderledes bank.
Til sidst i 07/08 sæsonen.
3. juli: Bowlingmesterskab (vi må snart have en ny mester). Starter kl. 18.00 præcis. (Opvarmning med øl og skotilpasning fra kl. 18.00). Husk at melde til/fra og husk tiden denne dag. Efter bowling generalforsamling kl. 20.15 og så er der mad fra Dittes køkken. (Invitation og indkaldelse til generalforsamling sendes separat).
Så har vi alle datoer for forårets program. Vi glæder os til at se jer til et eller flere af arrangementerne.
Følg også med på hjemmesiden, som bliver mere og mere færdig. Har du ideer til forbedring, forandring til hjemmesiden, hører vi gerne fra dig.
Profilannoncer kommer der flere af i Allerød Nyt med vores nye logo fra Created By. Nu bliver meget synligt!
Slut og med sportslig hilsen
Bjarni Jørgensen
Tlf. 48 17 17 51
Orchidevej 22, 3450 Allerød
Mobil: 40 20 17 51
Fax: 48 17 47 51
Mail: mail@bgj-vin-dk
PS!
Bander til sæsonstart på stadion, vigtigt ring til Ib Malsø tlf. 40 42 26 46 – det haster.
Banner på hjemmesiden kontakt Michael Durup på tlf. 48 10 54 00 kun kr. 3.000,- p.a.
HUSK at melde jer til arrangementerne på hjemmesiden ! |